Hvorfor bruger mange, både i Danmark og internationalt, betegnelsen “svær autisme”

Når man bruger betegnelsen ”svær autisme”, så handler det ikke om, hvorvidt man har det svært eller har svære komorbiditeter.

Alle mennesker med autisme er forskellige, og uanset hvilket slags autisme man har, så kan man have det svært i korte eller lange perioder. Nogle kan have svære sanseforstyrrelser, andre kan få angst, OCD eller forstyrret spisning. Der er flere komorbiditeter, som kan gøre livet rigtig svært, og hvor man har brug for støtte og hjælp.

Svær autisme refererer til de såkaldte parametre, man i de nye diagnosekriterier (ICD-11) inddeler autismen efter. Her inddeler man autismespektret efter hvor ”svær” en grad af funktionsnedsættelse, man har i forhold til sprog og IQ. Sproget kan være upåvirket/mildt påvirket, moderat eller svært påvirket. På samme måde inddeles spektret i ingen, mild, moderat eller svær nedsættelse af IQ (severe eller profound på engelsk).

I daglig tale bliver de kliniske diagnoser dog ofte lidt langhårede at bruge. De færreste går rundt og siger: ”Jeg er diagnosticeret med autismespektrumforstyrrelse med moderat retardering og uden påvirkning af mit funktionelle sprog”. I stedet siger man ” ”Jeg er autist/jeg har autisme”. Også selv om det ikke er en klinisk betegnelse at ”være autist”.

På samme måde er det heller ikke en klinisk betegnelse at have ”svær autisme”, men det referer til de kliniske diagnostiske kategorier af autisme, hvor autismen ledsages af svær påvirkning af sprog og/eller IQ.

Fra 2022 gælder nye diagnosekriterier for autisme

Danmark har besluttet, at WHO’s seneste definition af autisme skal være gældende i Danmark fra januar 2022.

Selvom Danmark har tiltrådt de nye kriterier, er ICD-11 endnu ikke oversat eller udrullet i regionerne. De vil langsomt blive implementeret og muligvis først fuldstændig udrullet i 2027.

Lidt om de nye diagnosekriterier:

Man inddeler groft sagt autismespektrumforstyrelse (ASF) i 5 kategorier (se billede ovenfor). Lever man op til kerne-symtomerne i definitionen af autisme, så bliver man samtidig målt på 2 “dimensioner”, nemlig IQ og grad af sprog. Disse parametre afgør, hvilken katagori på autismespektret man tilhører.

Lidt om betydning af funktionelt sprog: 

Sprog er ikke kun tale, det er også fx sprogforståelse, skriftsprog eller tegnsprog. Med funktionelt sprog henvises ikke til, hvor god man er til smalltalk, men om man f.eks. kan kommunikere sine behov.

Link til ICD-11 definition af autisme spectrum forstyrelse

Bliv medlem – støt vores sag

FN Handicapkonvention

Danmark har ratificeret FN’s handicapkonvention

I 2009 ratificerede Danmark FN’s handicapkonvention. Ifølge konventionen er den danske stat forpligtet til at oplyse samfundet om handicap samt at skabe værdighed for mennesker med funktionsnedsættelser.

Samtidig har den danske stat forpligtet sig til at anerkende mangfoldigheden blandt personer med handicap. 

Staten skal fremme og beskytte menneskerettighederne for personer med handicap, herunder personer med behov for intensiv støtte.